ITL Webbureau Logo Hjem
Om os

Hold dig opdateret

På denne side kan du løbende holde dig opdateret omkring alt, hvad der rører sig hos ITL Webbureau.

ITL Q&A - Hvilke sociale medier skal man som virksomhed være på? - 10-09-2020

ITL Q&A - Hvilke sociale medier skal man som virksomhed være på?

Det kommer an på, hvilken virksomhed du har. Der er forskel på, om du er på B2C eller B2B markedet. LinkedIn er oplagt, når du sælger til andre virksomheder, da erhvervsfolk befinder sig her. Den sikre er Facebook. På Facebook finder du både privatpersonerne, men du finder også erhvervsfolk. Så her har vi ét socialt medie, som du helt sikker skal være på.

Det bedste man kan gøre, er at teste markedet og de sociale medier. Prøv dem af, og se om det giver resultater at lægge opslag op samt annoncering. Husk at være tålmodig, det kan tage lang tid at bygge en base op på sociale medier, man får ikke mange følgere på en enkelt uge eller en måned. Prøv at oprette en konto på Facebook, LinkedIn, og Instagram – og se så hvad der sker. Skulle Instagram ikke give noget respons efter et halvt år, så skal du fokusere mere på de to andre, hvis de giver langt mere respons. Man kan kun finde ud af det ved at teste.

I forhold til de forskellige sociale medier så kan man dele dem op således:

  • Facebook – Den sikre. Her kan man sagtens være som B2B eller B2C.
  • LinkedIn – Primært erhverv. Konteksten er anderledes, der bruges ikke emojis som på andre medier, og tonen er pænere.
  • Instagram – Det er de unge fra 35 og nedefter, som primært befinder sig her. Sælger du høreapparater, så vil Instagram sandsynligvis ikke være noget for dig. Men igen, jeg kan tage fejl – man finder kun ud af det ved at afprøve.
  • Youtube – Her skal du lave en længere video. Det skal ikke være videoklip på 30 sekunder, som kommer på Youtube. Du skal lave minimum 5 minutters videoer, som du kan klippe i mindre dele og dele ud på de sociale medier.

Husk det er VIGTIGT at konteksten passer til mediet. Du kan ikke bare lave ét billede med én tekst, som så kommer rundt på de forskellige medier. Du kan godt bruge billedet flere steder, men teksten skal tilpasses tonen på det bestemte medie. På Facebook kan du sagtens have emojis, men teksterne skal ikke være for lange. På Instagram skal teksterne gerne være længere, forklarende, og der må gerne være emojis. På LinkedIn må teksterne både være lange og korte, men ingen emojis eller bandeord.

Lige for at afrunde – det handler om at teste de sociale medier uanset, hvilken virksomhed du har. Afprøv de forskellige muligheder, og hen ad vejen finder du ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Husk konteksten, og tilpas dine opslag til mediet. Det kan være du prikker hul på bylden på Instagram, og dit indhold bare passer helt perfekt så du den vej igennem får flere kunder, også selvom det f.eks. er høreapparater du sælger. Igen, du har i alt 100% fokus, og hvilke medier de procenter skal deles op på, det finder du først frem til efter minimum et halvt års hårdt arbejde.

 

Tak for spørgsmålet!

Skulle du som læser være interesseret i at få besvaret et spørgsmål inden for Online Marketing, hjemmesider, webshops osv. – så send mig en e-mail på mathias@itl.dk og jeg vil sende dig svaret, muligvis vil svaret også komme med i ITL Q&A på Youtube.

De bedste hilsner

Mathias Ravn-Nielsen

Skal du have ny hjemmeside? - 01-04-2020

Skal du have ny hjemmeside? Det er ikke altid let at overskue, hvordan den skal bygges op. Derfor giver vi dig et hurtigt overblik over 3 CMS’er, som er populære at benytte til opbygning af hjemmeside.

Hjemmesider bliver i dag oftest bygget op omkring et CMS (Content Management System), for at kunne benytte adskillige funktioner, som ikke skal kodes fra bunden. Det kan f.eks. være, muligheden for at kunne rette i tekster og billeder, uden at skal gøre det i koden. Dette gør udviklingen af hjemmesiden hurtigere og MEGET billigere.

Det problematiske er dog, at der findes et hav af forskellige CMS’er derude. Nogle er gratis, og andre koster penge. Men hvilket skal du vælge?

Du skal vælge det CMS, som passer bedst til dine behov.

Wix

Der findes wix.com, som er et meget simpelt CMS, som 99% af befolkningen kan finde ud af at benytte. Wix har både en betalt, og en gratis version. På den gratis version vil din hjemmeside have Wix reklamer på siden, og dit domæne kommer til at hedde xxxx.wix.com. Den billigste pakke for at få dit eget domæne og fjernet reklamerne koster ca. 58 kr. pr. måned. Ulempen ved Wix

er, at det er et meget lukket system, og der findes ikke så mange plugins, som kan give din hjemmeside specielle funktioner.

Squarespace

Et andet CMS som er meget populært, er Squarespace. Det er et CMS, som er meget design orienteret, og de temaer der findes, er meget pæne. Det er virkelig let at oprette en side med et tema, og så redigere billeder og tekst. Problemet med Squarespace er at der ikke er de store muligheder for redigering af temaerne, og de rettelser man kan lave, er ret svære at finde rundt I. Det er altså ikke et CMS, som den mindre teknisk begavede skal have bygges sin nye hjemmeside op omkring.

WordPress

Det sidste er WordPress, som er det absolut mest populære CMS i verden. Hele 35% af hjemmesider på internettet er bygget op omkring WordPress. Det er et Open Source-projekt, hvilket betyder, at udviklere fra hele verden kan opdatere, og tilføje funktioner til systemet, som brugerne har behov for. Man kan vælge at bruge et gratis tema, som indeholder side skabeloner. Man også købe temaer hvis man vil have et bestemt look, som andre udviklere har lavet. Derudover kan man få bygget sit eget tema fra bunden, så alt er opsat 100%, efter ønsker og behov af funktioner og design. Så der er mange muligheder. Derudover så er WordPress gratis. Det eneste du skal bruge, som koster penge er hosting, hvor du har dit webhotel og domæne, men det skal du betale for, ligemeget hvilket CMS du benytter.

Til WordPress findes der et hav af plugins, som du kan installere. Disse plugins har forskellige funktioner. Nogle kan f.eks. give dig et galleri, oversættelse af hjemmesiden eller webshop opsætning osv. Hvis man skal have et en meget kompleks funktion, som ingen andre har lavet, som plugin, så kan man få det udviklet, og bruge det i WordPress. Det er altså et CMS med uendelige muligheder – og derfor er det også WordPress, som vi oftest benytter hos ITL Webbureau.

Vi vil opfordre dig til at læse mere omkring de forskellige CMS’er. Så hvis du får et tilbud på en ny hjemmeside, så har du måske en idé om hvad siden kan ift. det CMS som siden bliver bygget op omkring.

Ønsker du at vide mere om CMS systemer, og hvilket der passer til dine ønsker, og behov er du velkommen til at kontakte os.

Har du stadig ikke fået opsat SSL-certifikat på din hjemmeside…? - 21-03-2020

Her er 3 grunde til at du skal have det på din hjemmeside eller webshop:

1. SSL beskytter data

Når man har opsat et SSL-certifikat på sin hjemmeside eller webshop, så beskytter man alt data som bliver sendt til serveren. Det betyder altså, at når dine kunder sender oplysninger igennem en kontaktformular, brugeroprettelse eller i ordrebestilling, så krypteres dette data i overførslen af data til din server. Det gør, at hvis hackere får fat i dette data, når brugeren sender det ind, så kan det ikke bruges til noget, da SSL har krypteret det. Men forestil dig hvis det ikke er krypteret…

2. Google straffer dig, hvis din hjemmeside/webshop ikke har et SSL-certifikat

Google ændrede i 2014 sin algoritme. Dette gør at hvis man ikke har SSL-certifikat på sin hjemmeside eller webshop, så får man en dårligere placering på Googles søgeresultater. Og vi ved alle, at hvis kunderne ikke kan finde din hjemmeside eller webshop som noget af det første når de søger på Google… Så mister man omsætning.

3. SSL forbedrer dine kunders tillid

Alle besøgende på hjemmesider eller webshops, får meddelelser om at siden ikke er sikker, hvis der ikke er opsat SSL-certifikat. Skal man bestille noget over nettet, så har det en stor betydning at brugeren føler sig sikker, for ellers kommer ordren ikke. Det gør at konkurrenten får den i stedet.

Så lad vær med at vente, det går kun udover din egen forretning.

Her hos ITL Webbureau opsætter vi det lynhurtigt for dig.
Så kontakt os på (+45) 75 60 29 97 eller post@itl.dk

 

Nye cases - 04-12-2019

ITL har i den seneste periode arbejdet for Nine United fond og MTHP fond med to helt nye hjemmesider - du kan læse og se casen her:

https://www.itl.dk/cases-referencer/nine-united-mthp-fonde/

Samtidigt har vi senest arbejdet på en helt ny identitet for et nyt hold i Metal Speedway Ligaen - du kan læse og se casen her:

https://www.itl.dk/cases-referencer/ses/

ITL leverer goenergi - 18-06-2018

RAH i Ringkøbing, Thy-Mors Energi i Nykøbing Mors og MES i Brande, har fusioneret og bliver til goenergi A/S. I den forbindelse leverer ITL Webbureau en komplet identitet, hvor vi har skabt alt fra det nye navn, logo og hjemmeside til bannere ved Rock i Ringkøbing.

www.go-energi.dk ligger der ind til videre et teaserwebsite og den 2. juli 2018 går det løs med den nye hjemmeside.

  • KONTAKT OS

  • ITL Webbureau A/S
  • Transitvej 6
  • 7100 Vejle
  • Telefon: (+45) 75 60 29 97
  • E-Mail: post@itl.dk
  • CVR-nr.: 25118758
  • HOLD DIG OPDATERET