ITL Webbureau Logo Hjem

Skal du have ny hjemmeside? Vær opmærksom på det CMS som siden bliver bygget op omkring.

Skal du have ny hjemmeside? Det er ikke altid let at overskue, hvordan den skal bygges op. Derfor giver vi dig et hurtigt overblik over 3 CMS’er, som er populære at benytte til opbygning af hjemmeside.

Hjemmesider bliver i dag oftest bygget op omkring et CMS (Content Management System), for at kunne benytte adskillige funktioner, som ikke skal kodes fra bunden. Det kan f.eks. være, muligheden for at kunne rette i tekster og billeder, uden at skal gøre det i koden. Dette gør udviklingen af hjemmesiden hurtigere og MEGET billigere.

Det problematiske er dog, at der findes et hav af forskellige CMS’er derude. Nogle er gratis, og andre koster penge. Men hvilket skal du vælge?

Du skal vælge det CMS, som passer bedst til dine behov.

Wix

Der findes wix.com, som er et meget simpelt CMS, som 99% af befolkningen kan finde ud af at benytte. Wix har både en betalt, og en gratis version. På den gratis version vil din hjemmeside have Wix reklamer på siden, og dit domæne kommer til at hedde xxxx.wix.com. Den billigste pakke for at få dit eget domæne og fjernet reklamerne koster ca. 58 kr. pr. måned. Ulempen ved Wix

er, at det er et meget lukket system, og der findes ikke så mange plugins, som kan give din hjemmeside specielle funktioner.

Squarespace

Et andet CMS som er meget populært, er Squarespace. Det er et CMS, som er meget design orienteret, og de temaer der findes, er meget pæne. Det er virkelig let at oprette en side med et tema, og så redigere billeder og tekst. Problemet med Squarespace er at der ikke er de store muligheder for redigering af temaerne, og de rettelser man kan lave, er ret svære at finde rundt I. Det er altså ikke et CMS, som den mindre teknisk begavede skal have bygges sin nye hjemmeside op omkring.

WordPress

Det sidste er WordPress, som er det absolut mest populære CMS i verden. Hele 35% af hjemmesider på internettet er bygget op omkring WordPress. Det er et Open Source-projekt, hvilket betyder, at udviklere fra hele verden kan opdatere, og tilføje funktioner til systemet, som brugerne har behov for. Man kan vælge at bruge et gratis tema, som indeholder side skabeloner. Man også købe temaer hvis man vil have et bestemt look, som andre udviklere har lavet. Derudover kan man få bygget sit eget tema fra bunden, så alt er opsat 100%, efter ønsker og behov af funktioner og design. Så der er mange muligheder. Derudover så er WordPress gratis. Det eneste du skal bruge, som koster penge er hosting, hvor du har dit webhotel og domæne, men det skal du betale for, ligemeget hvilket CMS du benytter.

Til WordPress findes der et hav af plugins, som du kan installere. Disse plugins har forskellige funktioner. Nogle kan f.eks. give dig et galleri, oversættelse af hjemmesiden eller webshop opsætning osv. Hvis man skal have et en meget kompleks funktion, som ingen andre har lavet, som plugin, så kan man få det udviklet, og bruge det i WordPress. Det er altså et CMS med uendelige muligheder – og derfor er det også WordPress, som vi oftest benytter hos ITL Webbureau.

Vi vil opfordre dig til at læse mere omkring de forskellige CMS’er. Så hvis du får et tilbud på en ny hjemmeside, så har du måske en idé om hvad siden kan ift. det CMS som siden bliver bygget op omkring.

Ønsker du at vide mere om CMS systemer, og hvilket der passer til dine ønsker, og behov er du velkommen til at kontakte os.

  • KONTAKT OS

  • ITL Webbureau A/S
  • Nørregade 40-42, 2.sal
  • 8700 Horsens
  • Telefon: (+45) 75 60 29 97
  • E-Mail: post@itl.dk
  • CVR-nr.: 25118758
  • HOLD DIG OPDATERET